At forberede ægteskab
Det er nemt nok at blive gift, men …

Ægteskabsskole? Paruddannelse? – Der er så meget, man kan uddanne sig til, meget man kan gå i skole for at lære, men det, der udgør den levedygtige celle i ethvert sundt samfund, må man selv finde ud af at få til at fungere. Hvordan kan vi leve sammen som mand og kvinde i et meget tæt forhold, til døden skiller os ad?
Undervisning får man for at blive klogere, for at blive bedre kvalificeret – og hvorfor skulle det ikke gælde ægteskabet?
Udfordringen er: At forblive gift! For at blive gift er relativet nemt…
Så det er en god ide at udgive et ægteskabsforbere-dende materiale, og man kan jo så kun håbe, det bliver brugt, som det er tænkt. I det mindste, at par, der overvejer at indgå ægteskab, læser det og snakker sammen om det – sådan som de kan læse og snakke sammen om mange andre bøger om det at være gift.

I ægteskabsforberedelsesmaterialet Når to bliver ét slås det fast fra starten, at mennesker (og altså ikke mindst ægtefolk) kun får det ud af livet, som de er villige til at investere i det. Det kræver en stor indsats, hvis man vil have et godt udbytte af det.
Dernæst pointeres det, at ægteskabet altid har været og altid vil være den bedste måde for mand og kvinde at leve sammen på. Det er en meget afgørende ingrediens i Guds plan for menneskelivet i det hele taget.
Så introducerer forfatterparret Albert & Jeanette Jupe, hvad de kalder „Guds arbejdstegning for ægteskabet“ – og her menes der selvsagt det gode, kristne ægteskab, hvor korset er i centrum. Ægteskabet kan opfattes som et forhold mellem tre – Gud, mand og kvinde – men også som en forening, der dybest set kun kan bestå ved korset.
Ægteskabsforberedelsesmaterialet lægger entydigt op til et kristent ægteskab – og skulle nogen være i tvivl, inden de går i gang, vil tvivlen langsomt fordufte – hvis ikke de står helt af. Materialet virker overbevisende og bygger tydeligvis på erfaring. Forfatterne har som der står bag på hæfterne selv været lykkeligt gift i over 40 år og hjulpet mange par på vej…

Materialet består altså af to hæfter – en vejledermanual og en deltagermanual – og det lægger op til syv „lektioner“ – syv aftner, som et erfarent ægtepar tilbringer sammen med et forlovet par i samtale om forskellige store emner, der har betydning for at få et godt ægteskab. Bøn og bibellæsning er integreret i forløbet som noget helt naturligt og nødvendigt, for det er med de ofte nærgående spørgsmål, der stilles, helt afgørende at have et fast grundlag og holdepunkt – eller en nødline.
De syv lektioner har overskrifterne: 1. Skabt i Guds billede. 2. Et pagtsforhold – at binde sig til. 3. At forlade. 4. Kommunikation. 5. Konflikter og tilgivelse. 6. Seksualitet. 7. At blive ét.

Formålet med den første lektion er at få sat manden og kvinden ind i forholdet til Gud og til hinanden som de unikke og værdifulde skabninger, de er – i kraft af, at de er skabt af Gud i hans billede. Ægteskabet er et forhold mellem to mennesker, der er meget forskellige og har noget af deres store værdi i det, og hvis forskellighed kan og skal berige forholdet – selv om netop det jævnligt kan give anledning til det modsatte.
Jupe giver her et rigtig godt råd, som sådan set kan gælde i alle forhold: „Tag ikke din partner for givet, men bliv ved med at værdsætte og bekræfte hinanden.“ Tag ikke nogen for givet – ethvert menneske og ikke mindst din ægtefælle (eller kæreste) er noget dyrebart, enestående og uerstatteligt! (Her er der heldigvis ikke plads til jantelovstænkning!)
De første seks lektioner slutter med opgaver, der skal løses som hjemmearbejde. En af opgaverne efter 1. lektion lyder i al sin enkelhed: „Skriv et kærlighedsbrev, hvori du fortæller din partner, hvor dyrebar og unik han/hun er.“

De næste to lektioner har som omdrejningspunkt det velkendte vers fra 1 Mos 2 om at forlade og binde sig til (v.24), idet det at forlade fastslås som forudsætning for at kunne binde sig til. Man kan ikke have ét ben i sit gamle hjem hos sine forældre og et andet i det nye hjem, man er ved at bygge op sammen med sin ægtefælle; det er i det nye, man hører til helt og fuldt i det øjeblik, man har indgået en ægteskabspagt – for ellers er der ikke tale om en pagt, at man har bundet sig til den anden.
Der gøres meget ud af ægteskabet som en pagt eller et pagtsforhold for at understrege dets bibelske grundlag og betydning, og at det kun kan brydes ved død – ægteskabsløftet gælder for livstid. Og som i forholdet til Gud skal forholdet til ægtefællen om noget være præget af tillid – det er „en grundpille i ægteskabet“, som de ganske rigtigt skriver; og som de også ganske rigtigt understreger: Kærlighed er et valg – hvilket man næppe tænker på, hvis man lever i den rus, der kaldes forelskelse.

Kommunikation er altafgørende i et ægteskab. Kommunikation er „at dele af os selv“, og det forudsætter, at man er „fri til at være den, Gud skabte os til at være“. Men kommunikation er også at være forstående, hvilket er nødvendigt, fordi vi som nævnt er forskellige. Forfatterne præsenterer os for „Kommunikationshuset“, hvori der findes en kælder, som de kalder „Kritikkens kælder“ – et sted, som ingen ægtefolk kan holde ud at leve i, men når to mennesker lever så tæt og indbyrdes åbent sammen, kan de blive sårbare over for ting, man ellers ville se stort på, og dermed være på vej ned i kælderen. Heldigvis gør forfatterne meget ud af at gøre opmærksom på faren og skriver endvidere udførligt om, hvad der kan forhindre en åben kommunikation: frygten for den andens reaktion på det, man siger.

Dermed er vi ganske logisk nået til et ømt punkt i ethvert ægteskab: konflikter – og et for mange svært område: tilgivelse. Konflikter kan opbygge jeres ægteskab eller opbygge mure mellem jer, fastslår de. Gennem løsning af de konflikter, der kommer, hvad enten man vil være ved dem eller ej, kan man styrke sit ægteskab; forholdet bliver stærkere, når man sammen går gennem uoverensstemmelser og bliver forsonet. Forfatterne stiller 12 punkter til konfliktløsning op, som man godt kan følge eller i alle fald have med i tankerne, når man forsøger at løse en konflikt. Et af punkterne drejer sig om tilgivelse: „Bed om Guds og hinandens tilgivelse. Sig til hinanden, at I tilgiver.“ Her er det om noget, at korset får sin helt centrale betydning. Ved Jesu kors kan vi få tilgivelse, og efterfølgende bliver det pålagt os at tilgive, som vi selv bliver tilgivet. Her er „fjenden“ magtesløs og dermed kan et tilgivende (offervilligt) sind måske mere end noget som helst andet gøre et ægteskab stærkt.

Lektion seks handler meget passende om et emne, der interesserer alle (par): sex. Sex er Guds „opfindelse“, og det hører kun hjemme inden for ægteskabets trygge, absolut ekskluderende rammer. Sex er det endegyldige og stærkeste udtryk for det fortrolige og inderlige forhold, som ægteskabet er. De skriver om sex som kommunikation: „At blive ét i kød og ånd er den dybeste og mest intime kommunikation, to mennesker kan opleve. Vogt det med dit liv.“ Sådan!
Parret er ikke bange for at skrive om sex som „nydelsesmiddel“, hvad det også er, og skriver så om hindringer for at opleve sex som sådan, og de giver praktiske og konkrete råd for, at det kan blive muligt – et afsnit, de i øvrigt slutter med følgende udsagn: „Sex er helligt, og I må behandle det som en vidunderlig gave fra Gud“! Men naturligvis skriver de også om, at et formål med sex er at få børn. Herunder kommer de ind på prævention, og værd at nævne er, at der i vejledermanualen er peget på det problematiske i at bruge p-piller og spiral.

Parret går ikke uden om problemerne – og faktisk tager de mange flere op end de her nævnte, bl.a. homoseksualitet, skilsmisse og utroskab (omtales som eneste „gyldige“ grund til skilsmisse), gengifte, børn fra tidligere forhold, tværkulturelle ægteskaber og aids. Et stort emne, som slet ikke er nævnt her, og som de også kommer grundigt ind på undervejs, er kønsroller.
Den sidste lektion har lidt karakter af opsamling af løse ender. Her skriver de om, at det at blive ét er en proces – i beslutninger – i navn – i økonomi – og at det har meget at gøre med viljen til at underordne sig under hinanden.
Det newzealandske forfat-terpars manualer, som det tværkirkelige Ungdom med Opgave har udgivet, fortjener at blive brugt – og ægtepar, der har været gift – hvad enten det er i få eller mange år – kan givet også få glæde af det.

Albert og Jeanette Jupe: Når to bliver ét • Vejlederma-nual: 77 sider • 120 kr. • Deltagermanual: 65 sider • 60 kr. • UMO

Læs også “Det handler om følelser” – tryk her